Potters Jig:
|
Vi betegner selv vores musik som "folk rock”. Vi henter hovedsageligt inspiration i den skotske og irske folkemusik, men der er også plads til musik fra andre steder i verden. Vi laver da også en del af vores musik selv.
Fra scenen spreder vi godt humør med vores livlige musik, muntre sange, og vores interne drillerier og røverhistorier. Vi har et fantastisk godt kammeratskab som har gjort, at vi som startede det hele op, har holdt sammen i snart 50 år. I slutningen af 1980´erne ændrede vi vores navn fra ”Antons lydpotter” til ”Potters Jig”, da vi efterhånden spillede mest irsk og skotsk. Vi havde også fået trommer og elguitar med, og dermed var lyden blevet “folk rock”. Før den tid havde vi spillet dansk folkemusik og vi instruerede gerne til folkedans når lejligheden bød sig. Vi har optrådt mange steder gennem tiden, bl.a. ved byfester, i mange kultur og musikforeninger, og naturligvis ved mange private fester. Vi har også spillet på flere festivaler, bl.a. Jelling festival, Skagen festival flere gange. Siden 1997 har vi spillet hvert eneste år på Tønderfestivals MUSIKPUB HAGGE´S under Tønder festivalen. Ligeledes har vi spillet på Tønder camping under festivalen i over 30 år, og hvorfra vi i starten blev kørt rundt i byen på en veteranlastbil, mens vi stod på ladet og spillede. |
Brug for billeder i høj opløsning?
Har du brug for tekst og billeder til evt. omtale i forbindelse med koncert , så kig under menupunktet "Presse". Finder du heller ikke der, hvad du har brug for, så ring eller skriv til os. Telefonnumre og mail-formular finder du under "Kontakt os"